Referat af møde ved stiftende generalforsamling søndag den 12. august 2001.
Tilstede var Henrik Plaschke ( lektor fra Aalborg Universitet), Khurram Jamil ( medicinstuderende), Hülya Ucar ( lærer) og Sherin Khankan ( stud. Mag/ religionssociologi).
Gennemgang af foreningens vedtægter samt enstemmig vedtagelse af samtlige vedtægter.
De tilstedeværende konstituerer sig selv som bestyrelse bestående af formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Sherin Khankan opstiller og vælges til formand for foreningen. Henrik Plaschke opstiller og vælges til næstformand.
Khurram Jamil opstiller og vælges til kasserer. Hülya Ucar opstiller og vælges som foreningens sekretær.
Foreningen ” Forum For Kritiske Muslimer ” er tiltrådt på stiftende generalforsamling søndag den 12. august 2001 i København.
Det blev besluttet at der skal holdes oplysningsmøde søndag den 19. august på Københavns Rådhus kl. 14.00- 16.00 med efterfølgende pressemøde fra kl. 16.00- 17.00.
Formål med mødet er at fortælle om foreningens formål samt fremtidige aktiviteter.
Samt registrering af nye medlemmer.
Det blev besluttet at medlemskab er betinget af kontingent på 125 kr. årligt.