"American Pictures"

 

 


Kære venner,

Det vil glæde mig at se jer til fernisering af ”min” udstilling i Den Sorte Diamant på torsdag kl. 17:30.
Photography_now_invitation.pdf

Jeg skriver ”min”, fordi det ganske vist er en gruppeudstilling – men også fordi jeg endnu ikke helt har fundet ud af, om jeg kan tage ansvaret for de billeder, mine kuratorer har valgt. 😊

Som I ved, har jeg aldrig selv kunnet finde ud af, hvilke af mine billeder til mine udstillinger der er kunst. Derfor overlader jeg den slags til folk, der mener, de har forstand på det.

Og nu har mine kuratorer Jesper Elg og Mikkel Grønnebæk fra V1 Gallery minsandten fundet ud af, at efter et halvt århundrede som menneskefotograf er de mest interessante af mine billeder åbenbart dem helt uden mennesker.

De har gravet sig ned i mit enorme arkiv og fundet en bunke billeder af de rådne shacks, mine venner beboede i 70’erne.

Jeg fotograferede dem ikke dengang som kunst, blot som dokumentation til mit lysbilledshow Amerikanske Billeder, da det forekom mig grotesk, at mennesker i verdens rigeste land stadig boede sådan.

Men sådan er kunsthistorien åbenbart:

Først er det fattigdom.
Så bliver det historie.
Og hvis man bare venter længe nok, bliver det kunst.

Så nu kommer den store prøve:

Kan to dygtige kuratorer skabe kunst ud af noget, som resten af Amerika knap nok kunne se?

Som mine studerende i universiteterne ofte sagde:

”Før jeg så dit show, faldt det mig aldrig ind, at der boede rigtige mennesker i de shacks.”

Nu skal de samme rådne, utætte og aldeles ufotogene skure – nogle knap større end de hytter, slavegjorte mennesker havde boet i hundrede år tidligere – hænge på væggene i Den Sorte Diamant som fotokunst.

Shackene, altså.

Ikke menneskene.

Og Jesper og Mikkel mener tilsyneladende ovenikøbet, at nogen kunne finde på at købe dem ligesom de sælger mine menneskebilleder her.

Det er egentlig en stor lettelse, for jeg har altid haft moralske kvaler ved at ”sælge ud af mine gamle venner”.

Nu kan jeg nøjes med at sælge deres huse. 😊

Det næste bliver vel, at V1 sælger rotterne separat.

Men husk at i usikre tider er det klogt at investere i mursten. Og som jeres brugthusforhandler, som I har tillid til, kan jeg levere fotografiske beviser på at mine ejendomsvurderinger holder!!!
For skorstenene bliver stående generation efter generation …. med tiden ofte i charmerende, investeringsværdige og naturskønne vilde Indiana Jones omgivelser.

Nå, men I gamle misbrugte venner har efterhånden set så mange af mine billeder – og så mange af de slummede sider af mit sind – at jeg ikke bilder mig ind, at endnu et par faldefærdige skure kan få jer til at styrte til Den Sorte Diamant.

Så betragt dette som ren bestikkelse:

Kom for champagnen og de lækre anretninger, som Den Sorte Diamant plejer at lokke os med.

Hvis andet derinde viser sig at være god kunst, er det jo ren bonus.

De kærligste hilsner

Jacob Holdt
Gernersgade 63
1319 København K
Mobil: +45 20 32 44 12
E-mail: 
Jacob@Holdt.us og
JacobHoldt@american-pictures.com
Facebook.com/Jacob.Holdt 
Instagram.com/jacobholdtofficial
 


Hvis mit e-mailsvar var for kort og ikke-fyldestgørende grundet travlhed, kan du finde uddybende materiale på mine 22.438 hjemmesider under:

www.american-pictures.com
 

Nyt: ”Jacob Holdt: A message of love”
Interview på Louisiana Channel om hvordan jeg lavede billederne der blev til Amerikanske Billeder.

 

Se lysbilledshowet ”Amerikanske Billeder”
som nu er blevet digitaliseret, så det kan streames ind i alle amerikanske skoler uden min tilstedeværelse.

Dialogcentret "Ubuntuhuset" i Købmagergade 43
Amerikanske Billeders hovedkvarter i 10 år, som jeg nu har indrettet som dialogcenter sårbare minoriteter samt kvindemoske.

Se biograffilmen ”Jacob Holdt – an American love story”
fra 2016 om hvordan det gik mange af mine venner fra Amerikanske Billeder og mit senere arbejde med KKK.

Om mit nyeste foredrag ”Om at sige ja” 
Dette billedforedrag om integration med alle dem vi har fordomme overfor er i dag blevet mit mest populære.

Min erindringsbog "Om at sige ja"
om hvordan jeg endte med at lave Amerikanske Billeder og om mine forsøg på at integrere mig med diverse sårbare grubber - udover de sorte.


Om mit nyeste foredrag ”Om at sige ja” 
Dette billedforedrag om integration med alle dem vi har fordomme overfor er i dag blevet mit mest populære.

Liste over mine over 7.000 tidligere foredrag opdelt efter gymnasier, højskoler, AOF, navne på arrangører, lande osv. samt topscorerne indenfor de enkelte skoletyper.

Mine museumsudstillinger – til min egen forbavselse bliver nogle af mine 22.000 billeder nu anset som ”art photos” der er værd at udstille 😊  Se anmeldelserne.

Min bog Amerikanske Billeder sat op som billedbog.

Mine artikler og kronikker om alt fra racisme, Tibet, ulandshjælp, bibel- og oldtidshistorie, vold, spionage, byplanlægning, muslimer osv.

Videoer og dokumentarfilm om mit arbejde med racisme og integration.

Anmeldelser af mine foredrag 

Mit fotogalleri - mine billeder fra USA, Bolivia, Nepal, Guatemala, Nicaragua, Thailand, Haiti, Namibia og Kosovo.