| 
										 
										
										Kære lærere 
  
										
										
										I anledning af det amerikanske valg 
										sender DR2 kort før en række 
										udsendelser, hvor jeg tager tidl. 
										Integrationsminister Søren Pind med 
										rundt for at diskutere valget med mine 
										venner i de amerikanske ghettoer mens 
										han viser mig sine venner i den anden, 
										mere republikanske del af USA! 
										 
										
										
										Men kort forinden kan jeres elever selv 
										møde mine venner i forestillingen 
										”Amerikanske Billeder” og diskutere 
										valget med mig ved følgende 
										forestillinger, som I allerede nu kan 
										købe billetter til her: 
										
										
										BioCity Odense: 
										
										22. okt. kl. 18.30  
										
										13. nov. kl. 9 
										BioCity Århus: 
										
										23. okt. kl. 9 og samme
										
										aften kl. 18.30 
										
										24. okt. kl. 9 
										
										25. okt. kl. 9 og samme
										
										aften kl. 18.30  
										BioCity Næstved: 
										
										29. okt. kl. 9 
										
										30. okt. Kl. 9 og samme
										
										aften kl. 18.30 
										BioCenter Kolding: 
										
										1. nov. kl. 9 og samme
										
										aften kl. 18.30 
										 
										Andre dage er mulige ved tilstrækkeligt 
										elevantal 
										
										
										Bemærk, skoleforestillingen i Odense den 
										13. nov. var først planlagt den 22. okt. 
										Men da dette er første dag efter 
										efterårsferien, frygtede jeg at skolerne 
										ikke kunne få besked til eleverne om at 
										møde op kl. 9 i BioCity.  
										Ønsker skoler med nok elever alligevel 
										den 22. okt. eller evt. andre datoer, er 
										Nordisk Film og jeg parate til at 
										imødekomme jeres ønsker i det omfang
										
										
										min 
										kalender og 
										biograflokaler er ledige.  
										 
										Brug de tomme biografer i dagtimerne! 
										Husk at I altid kan slå jer sammen 
										med andre skoler/klasser om at bruge 
										biograferne også til mine andre foredrag 
										f.eks. om integration 
										
										”Om at sige ja” og 
										
										”Kan vi elske Ku Klux Klan” til 
										priserne herunder: 
										
											
											 
											 
										
										
										 
										Bestilling af billetter til 
										"Amerikanske Billeder" 
										
										
										Skoleforestillingerne koster 60 kr. per 
										elev. De starter hver dag kl. 9 og varer 
										3 timer og 40 min (med pause ca. til kl. 
										13.15). Efter pausen vil jeg tage 
										spørgsmål fra eleverne.  
										 
										Aftenforestillingerne kl. 18.30 koster 
										150 kr. ligesom andre helaftensfilm.  
										 
  
										
											
											 
											 
										
										
										 
										Om Amerikanske Billeder 
										 
										Lysbilledshowet Amerikanske Billeder har 
										gennem mange år været vist i Europas 
										skoler og er blevet
										
										den største foredragssucces i USA’s 
										universitetshistorie.  
										Jeg viser det fortsat i danske skoler, 
										men kan ikke længere imødekomme den 
										store efterspørgsel. Især mange 
										folkeskoler har også for dårlige 
										mørklægningsforhold og stole.  
										 
										
										
										Men nu har jeg fået et fast samarbejde 
										med Nordisk Film om at samle skolerne i 
										deres biografer landet over og kan 
										indbyde jer med jeres elever til at se 
										det under optimale forhold i bløde stole 
										og på deres store lærreder i min nyeste 
										opdaterede, digitale HD-udgave.  
										 
										
										
										Som I ved i
										
										de tusinder af skoler jeg har vist det i, 
										er dette et show, der holder jeres 
										elever - fra 8. kl. til 80-årige - 
										tryllebundet i fuldstændig stilhed en 
										hel skoledag!!! 
										  
										
											
											 
											 
										
										
										 
										Hvorfor er Amerikanske Billeder  
										vigtigere end nogensinde? 
										
										
										Den stigende racisme i Europa har givet 
										anledning til en ny og
										
										opdateret europæisk udgave af 
										Amerikanske billeder - et dias- og 
										musikshow med 3000 billeder. 
										Fortællingen bygger videre på de fem år, 
										jeg vagabonderede uden penge i USA og 
										levede i både de fattigste ghettoer og 
										rigeste miljøer.  
										 
										Amerikanske billeder viser et 
										skræmmende billede af den knuste 
										selvværdsfølelse, håbløshed og deraf 
										følgende vold og bandekrige som resultat 
										af amerikanernes marginalisering af de 
										sorte, da 
										disse søgte fra undertrykkelsen i syd 
										mod frihed og ligeværdighed i nord. 
										Men samtidig amerikanernes opmuntrende 
										og lærerige eksempel på hvor hurtigt man 
										kan integrere indvandrere og muslimer.
										 
										 
										I den nye 
										udgave af showet viser jeg den 
										forværrede racisme siden – bl.a. i 
										beretninger om mine venner blandt hvide 
										massemordere, i Ku Klux Klan samt de 
										mange sorte venner, jeg fotograferede i 
										70'erne, der i dag er fængslede og 
										myrdede.  
										 
										
										Se danske elevers reaktioner på showet i 
										de senere år.  
										
											
											 
											 
										
										
										 
										Ny udgave af min bog 
										
										
										Da mange skoler længe har brugt min 
										forældede og udsolgte bog "Amerikanske 
										Billeder", har jeg nu lavet
										
										en ny udgave - helt i farver. Den er 
										skrevet specielt med henblik på nutidens 
										elever med mange paralleller til vores 
										egen hjemlige racisme mod indvandrere og 
										muslimer. Jeg vil introducere, sælge og 
										signere den til forestillingerne.  
										
											
											 
											 
										
										
										 
										Andet pædagogisk materiale for 
										skoleelever 
										  
										
										
										Jeg håber at de lærere, som underviser 
										om racisme og samfundsforhold, har 
										bemærket
										
										mine pædagogiske billedfortællinger om 
										racisme. Det står jer frit for at 
										bruge dem. Jeg har lavet dem for jeres 
										elever - til dels for at undgå at de 
										fortsat ringer mig op 4-7 gange dagligt 
										når I sætter dem til i skolerne at 
										skrive opgaver om disse emner :-) 
										  
										
											
											 
											 
										
										
										
										 
										Om mine andre foredrag ude i skolerne 
										
										
										Mine andre og i dag ligeså populære 
										billedforedrag 
										
										"Om at sige ja og integrere sig med de 
										andre" - der med sin humor er 
										blevet lige elsket af både muslimer og 
										Dansk Folkepartis vælgere – eller 
										
										”Kan vi elske Ku Klux Klan?” – 
										der afmonterer elevernes tendens til at 
										se i sort-hvide fjendebilleder - kan 
										bookes gennem
										
										ARTE Booking og
										
										Athenas.  
										
										
										De kærligste hilsner 
										 
										Jacob Holdt 
										Gernersgade 63 
										1319 København K 
										Danmark 
										Tlf. : +45 33 124412 
										Mobil: +45 20 32 44 12 
										E-mail: 
										
										
										Jacob@Holdt.us
										
										
										og 
										
										
										
										JacobHoldt@american-pictures.com
										og 
										
										
										jacob@holdt.us  
										Facebook:
										
										
										Facebook.com/Jacob.Holdt.public 
										  
										
											
											 
											 
										
										
										 
										I kan finde uddybende materiale på mine
										 
										22.438 hjemmesider under: 
										
										
										
										
										www.american-pictures.com 
										  
										
										
										
										Min 
										kalender 
										hvor du kan se om et af mine foredrag er 
										i din omegn eller - hvis du ønsker at 
										arrangere et - om jeg er ledig på en 
										ønsket dato. 
										
										
										
										Liste over 
										mine ca. 6.500 tidligere foredrag 
										opdelt efter folkeskoler, efterskoler, 
										gymnasier, højskoler, AOF, navne på 
										arrangører, lande osv. samt topscorerne 
										indenfor de enkelte skoletyper. 
										
										
										
										Min bog 
										Amerikanske Billeder 
										
										
										sat op som verdens største online 
										billedbog. 
										
										
										
										Mine 
										artikler og kronikker 
										gennem årene om alt fra racisme, Tibet, 
										ulandshjælp, bibel- og oldtidshistorie, 
										vold, spionage, byplanlægning osv. 
										
										
										
										Videoer og 
										dokumentarfilm
										
										
										om mit arbejde med racisme, Ku Klux Klan 
										og integration. Her kan den
										
										amerikanske udgave af showet ses. 
										
										
										
										Anmeldelser 
										af mine forestillinger 
										- dog kun fra amerikanske aviser. Efter 
										21 års turneer og 1500 foredrag i 
										Danmark er showet Amerikanske Billeder 
										endnu ikke blevet anmeldt i en dansk 
										avis! 
										
										
										
										Mit 
										fotogalleri 
										- for forlag, tidsskrifter og museer, 
										der ønsker at bruge mine billeder fra 
										USA, Bolivia, Nepal, Guatemala, 
										Nicaragua, Thailand, Haiti, Namibia og 
										Kosovo.  |