Lad din stemme blive hørt i USA!
Aldrig før
har vi ønsket så meget at vi kunne stemme med i USA om verdens mest
magtfulde post på et så afgørende tidspunkt i historien. |
|
Hvorfor det nytter:
Kære danske venner igen Vi føler os let magtesløse overfor et så stort land som USA, men faktisk kan vi støtte Kerrys anklager om at størstedelen af verden er imod Bush - noget de fleste amerikanere som sædvanlig intet ved om - ved at lade vores stemme blive hørt. Skønt jeg tydeligt husker hvordan vores kæmpedemonstrationer under Vietnam-krigen aldrig blev rapporteret i USA, er det min erfaring at amerikanerne lytter til os når det foregår gennem personlig nærkontakt. Og eftersom de er så utroligt misinformerede af deres massemedier - selv mine sorte og frisindede venner ser jeg nu sidde fastnaglede til det xenofobiske Bush-glorificerende Fox-Tv - er de langt lettere at påvirke end vi forestiller os hvis vi konfronterer dem med alternative sandheder. Selv om jeres personlige venner måske er demokrater, kan I være sikre på at de klikker jeres "bekymrede" valgindlæg videre til deres republikanske venner og familie. Hvor langt en af mine tidligere bunke-emails (om den danske velfærdsstat og hvor meget den sparer os i skat i forhold til amerikanerne) vandrede rundt, opdagede jeg et halvt år senere da en tilfældig gæst under et middagsselskab i New York pludselig sad og underholdt mig om dens indhold - uden at vide at det var mig der havde skrevet den eller at jeg var dansker. Og en "long term conservative republican" skrev efter at have fået den at det var første gang i hans liv han politisk var bragt til at tvivle over sin egen holdning. Det er tvivlerne i valget vi skal nå og glem ikke hvor få stemmer der skal flyttes i svingstater som Ohio, Pennsylvania og Florida for at få regimeskifte. Så lad endelig DIN danske stemme blive hørt! Brug hvad I synes om fra ovenstående mail eller skriv det I selv har på hjerte om Bush. Jeg har lavet den blå-hvid-rød-kantede mail uden grafik for at den skal gå gennem alle spam-filtrene. Til gengæld bruger jeg rigeligt med underholdende og bloddryppende grafik på mine tilhørende hjemmesider for at de straks skal fange opmærksomheden og få folk til at klikke mailen videre. Amerikanerne får jo næsten alle deres informationer fra visuelle medier, men ideen er selvfølgelig at de skal få appetit på at læse de tankevækkende artikler, jeg har samlet fra Washington Post, New York Times og andre Bush-fjendtlige aviser. De blodige billeder fra Irak tager jeg med fordi sådanne billeder fra krigen totalt censureres ud af amerikanske medier. Jeg husker hvor bitter, jeg var, over at sådanne billeder aldrig blev vist fra Vietnam. Hvis krigens ofre dengang havde været vist i USA, ville amerikanerne ALDRIG have tilladt den gradvise ophobning af 3 millioner vietnamesiske lig!!! Mit råd inden I skriver: husk at indlede med "our strong ties to America", "we are your closest allies in Iraq", "....in the war against terrorism" o.lign. (Ingen amerikanere har nogensinde hørt om at vi danskere kæmper sammen med dem i Irak, så fortæl dem endelig dette). Jeg ved fra mine egne foredrag i USA hvor utrolig meget kritik overfor amerikanske forhold man kan slippe godt fra hvis blot de føler at den udspringer af en dyb kærlighed til landet. Og da hovedårsagen til Bush's store opbakning ligger i folks angst for terrorisme synes jeg I skal slå særligt meget på hvordan Bush rent faktisk SKABER mere terrorisme - omskriv f.eks. ordene om dette i mine udvalgte artikler fra New York Times her og her og her til jeres egne ord. Har du selv fundet endnu bedre artikler end dem jeg har lagt op på www.american-pictures.com/gives/alternative/news er du velkommen til at sende dem og jeg vil lægge dem op "på Internettene" ........som Bush naivt kaldte det i sin sidste duel med Kerry :-) Her er et par reaktioner på min egen mail for oven: Jacob. We are a real mess over here and scared the elections may be stolen again. I wish the EU would stand up to Bush. We are protesting and doing e-mail activism and doing our best to get rid of Bush. Kerry isn't the best, but better. I am worried about our country and what it is doing to the whole world, us citizens included. I have forwarded your mail to everyone I know. O'Neill Skynd dig nu og skriv til dine egne amerikanske venner. Som i 2000 skal der sandsynligvis også denne gang kun flyttes 200-300 stemmer for at modparten vinder. Slet disse danske ord og brug evt. min farvede ramme til dine egne ord. Hvis du ikke modtog denne e-mail som html kan du kopiere den herfra: www.holdt.us/from/election/disaster og klistre den ind i dit email-program (CTRL
A + CTRL C og CTRL V .....dersom nogle af jer stadig befinder jer på
Bush's Internet niveau :-) Held og lykke med det som jo også er VORES valg! De kærligste hilsner
Jacob Holdt |